Behov for bedre datagrundlag i makrelforvaltningen

Af Gitte Høj Jensen, DTU Aqua

Den anbefalede makrelkvote/rådgivningen for 2019 blev sat væsentligt lavere end for 2018 – og ligeledes lavere end de fleste forventede. Rådgivningen er efterfølgende blevet revideret, fordi analysearbejde under og efter bestandsvurderingen viste, at der var stor usikkerhed i det videnskabelige grundlag. Den estimerede gydebestand blev derefter ændret fra 2,35 mio. tons til 4,19 mio tons. Hvilket har resulteret i en ændring af rådgivningen fra 320.000. tons til 770.000 tons. Rådgivningen for 2018 var 550.000 tons.

ICES afholdt derfor en opfølgende workshop A Research Roadmap for Mackerel på Thüenen Institute for Sea Fisheries i Bremerhaven, Tyskland, hvor forvaltere, forskere og repræsentanter fra fiskeriet diskuterede, hvordan man kan sikre en mere optimal og stabil forvaltning af den Nordøstatlantiske makrelbestand i fremtiden.

Makrellen er en yderst dynamisk art

Stabilitet er dog ikke et af makrellens kendetegn. Makrellen er en yderst dynamisk art, og den geografiske fordeling har ændret sig markant igennem de seneste år. Makrellen blev f.eks. for første gang observeret i Grønland i 2011. Allerede fem år senere – i 2016 – udgjorde makrelfiskeriet, 23% af værdien af Grønlands eksport af varer. En sådan udvikling er svær at forudse og er en af grundene til, at makrelforvaltningen løbende har behov for at blive justeret.

Idéer til justeringer og forbedringer

Under workshoppen blev der således også identificeret flere emner, som kan justeres og forbedres. Herunder en bedre kvalitetssikring igennem hele forvaltningsprocessen fra dataindsamling, bestandsvurdering og rådgivning. Derudover blev det anbefalet, at ICES markerer usikkerheden på bestandsvurderingen og især rådgivningen. Bestandsvurderingen er på nuværende tidspunkt baseret på kun én model, og derfor er udarbejdelse af flere eller en samling af modeller til at forudse ændringer i bestanden af makrel en anden mulighed, som ligeledes kan belyse, hvor entydig eller tvetydig forudsigelsen og dermed rådgivningen er.

Bedre datagrundlag

Endelig blev der talt meget om, hvordan datagrundlaget kan forbedres. Den nuværende model benytter fangstdata samt en række fiskeriuafhængige datakilder, bestående af et samlet estimat af den gydende bestand baseret på et ægge-survey, antal per alder for 0, 3, 4, 5 og op til 11 årige makrel baseret på trawl surveys, samt mærkningsdata. Det er især mærkningsdata, der var grund til, at rådgivningen for 2019 i første omgang blev væsentligt lavere end for 2018 – også lavere end hvad både fiskere og forskere forventede.

Der blev derfor også brugt en betydelig del af workshoppen på at diskutere, hvordan man på en fornuftig måde kan benytte informationer fra fiskeriet i forvaltningen. Alle var enige om, at der er et stort potentiale i udnyttelsen af disse informationer.

Under mødet præsenterede repræsentanter fra fiskeindustrien flere ideer til, hvordan informationer fra fiskeriet kan benyttes. En repræsentant talte om fiskerifartøjer som observations-platforme med eksempler fra deres arbejde med OceanBox. OceanBox kan bedst sammenlignes med ”den sorte boks” i et fly, dvs. den indsamler og behandler sensor og akustik data, f.eks. lokalitet, temperatur, dybde, fiskestimer, fangst osv. Efter indsamling sendes data videre til en database som forskere, fiskere og forvaltere har differentieret adgang til. En anden repræsentant talte om, hvordan vægt og længdedata kan indsamles i fiskeriet, og påpegede samtidig, at det er vigtigt, at alle parter føler en forpligtigelse til samarbejdet, samt at der er en klar arbejdsgang mellem forskere og dataindsamlere (fiskere, folk på fabrikker mm.).

Fra dansk side har man planlagt at igangsætte self-sampling af makrel fra det kommercielle fiskeri. Projektet udføres af DTU Aqua i samarbejde med DPPO, og har til formål at sikre en større og bredere indsamling af biologisk data med henblik på at forbedre bestandsvurderingen og dermed rådgivningen.

Inden for makrelområdet, har Danmark været centralt repræsenteret i både forskning og rådgivningsarbejdet i det sidste årti, og bidrager i ICES med data og analyser af trawl surveys, data fra kommercielle fangster og bestandsvurdering.