Der er behov for en erstatning for Dana

Der er behov for en erstatning for fiskeri- og havforskningsskibet Dana. Foto: Line Reeh

Det nuværende danske forskningsskib – Dana – danner grundlag for en væsentlig del af DTU Aquas monitering, forskning og rådgivning. Men skibet er fra 1981 og har dermed 37 år på bagen. Derfor bliver der også arbejdet på en erstatning for skibet.

Hos DTU Aqua er man derfor i gang med at kigge på, hvordan et nyt forskningsskib kan se ud og indtil nu har man set på tre forskellige modeller, alt efter hvilke krav, der stilles til et fremtidigt forskningsskib.

– En nordatlantisk og europæisk model. En nordatlantisk og arktisk model med polar is-klasse og et mindre skib, der er i stand til at håndtere Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, forklarer institutdirektør hos DTU Aqua, Fritz Köster og fortæller, hvilken model, de ser som det bedst egnede til opgaverne.

– Vi foretrækker modellen, der kan dække Nordatlanten og er i stand til at håndtere åbne havområder, men ikke nødvendigvis oppe i arktisk område, fordi dette vil forhøje driftsomkostninger betydeligt. I vores ydelseskontrakt er der ingen forpligtelser i det arktiske område. Men vi har et samarbejde med Grønlands Naturinstitut, og vi får også nogle penge fra Grønlands finanslov, siger Fritz Köster og nævner, at populationsgenetikere fra DTU Aqua arbejder for at finde ud af, hvilke torskebestande, der er i de grønlandske fjorde.

– Men vi har ingen forpligtelser omkring survey-aktiviteter i det grønlandske område. Der er nogle områder, hvor EU har kvote i grønlandsk område. For eksempel diskuterer vi lodde. Og der kan man overveje, om et forskningsskib skal være i stand til at håndtere et bidrag til monitering af lodde. Men det er mindre dele. Så vores fokusområde er europæiske farvande plus åbne havområder i Nordatlanten, lyder det fra Fritz Köster.

Bedre udnyttelse

En nordatlantisk model med høj is-klasse, som er i stand til at gå i is-fyldte arktiske områder er ifølge Fritz Köster ikke strengt nødvendig i fiskeriforskningsmæssig sammenhæng. Behov for havforskning i disse områder afhænger af Uddannelses- og Forskningsministeriet og den arktiske strategi, mener han.

– Fordelen ved at have et forskningsskib til det nordatlantiske eller det arktiske område er, at man kan udnytte skibet bedre. Grønlænderne har behov for skibet i en periode om året, hvor vi kun har et mindre antal togter. Så hvis man flytter dem sammen, kan det være, man kommer frem til en arbejdsplan, som dækker 300-320 dage om året, som sænker omkostningerne per sejldag. Så det er ikke dumt med et samarbejde, siger Fritz Köster.

Han er udemærket klar over, at det er en afvejning af, hvilke behov der ligger fremadrettet i forhold til, hvilken model man i sidste ende vælger at investere i.

– Ambitionsniveau skal holdes op mod kost-benefit: Et skib, der kan alt, er meget dyrt i anskaffelse og drift, og det skal holdes op mod den gevinst ved flere sejldage. Så der er en del ting, man skal sætte sig ind i og være klar over, inden man træffer den endelige beslutning, siger Fritz Köster.

Politisk beslutning

Om det bliver den ene, anden eller tredje model, er ikke blevet besluttet endnu, og det er også en politisk beslutning af Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

– De har analyseret tre modeller, men er mest stemt for den Nordatlantiske og Europæiske model, fordi dette kan løse de primære opgaver i forhold til Udenrigsministeriet og understøtte danske fiskeriinteresser med en rimelig anskaffelsespris og drift. Gerne et 65 meter skib. Hvis der kommer en politisk beslutning i henhold til Arktis og flere aktiviteter i forhold til Grønland, så skal der betydelig flere penge til. Så det er en beslutning på politisk plan. Så hvad vi nu end får besluttet at bygge, er det vigtigt, at det ikke har negativ indflydelse på DTU Aquas kerneopgaver, siger Fritz Köster.