Den digitale fangstdagbog

Professor Henrik Mosegaard, DTU Aqua, fortalte om dynamiske, elektroniske havkort på workshoppen i Hirtshals. Foto: Claus Kirkegaard

På Naturmødet i maj måned i Hirtshals præsenterede DTU Aqua et nyt dynamisk it-redskab i form af elektroniske havkort til industrifiskeri. Professor Henrik Mosegaard gav ligeledes en kort introduktion til havkortet på workshoppen torsdag den 1. juni i Hirtshals.

– Det er et projekt under GUDP Vind, hvor vi i samarbejde med fiskerne har udviklet et elektronisk havkort, som indeholder en masse informationer. Det er fremstillet til industrifiskeriet, men kan også implementeres i konsumfiskeriet, sagde Henrik Mosegaard, inden han på projektoren præsenterede, hvordan det dynamiske havkort virker.

Fiskerens data
Med elektroniske havkort, som indeholder dugfriske oplysninger om vejr, vind, hydrografi, bundforhold, tilgængelig fiskeføde og tidligere fangster, får fiskerne et dynamisk redskab til at udvælge de bedste områder at fiske i.

– Det er DMI, der leverer data. Vi arbejder så videre med de data og lægger det over til softwarefirmaet Anchor Lab, som står for at udvikle de elektroniske havkort. Når fiskeren får kortet ud, er der direkte adgang fra plotteren til e-loggen, så han bagefter kan se, hvad han har fanget, i hvilket vejr, hvor og hvordan, sagde Henrik Mosegaard og understregede en vigtig pointe for fiskerne.

– Det er vigtigt at holde sig for øje, at det er fiskerens data. De ryger ikke til myndighederne. I øjeblikket koster det ikke noget at få det elektroniske havkort. Som sagt er det udviklet til industrifiskeri, men hvis der er interesse for det i konsumfiskeriet, går vi gerne i gang med at udarbejde kort til dette fiskeri også, sagde Henrik Mosegaard.

Fakta
Fiskere og forskere har nu i nogle år samarbejdet om at udvikle et dynamisk it-redskab i form af elektroniske havkort til industrifiskeri. Havkortene, som udover fiskeridata, vejr, strøm og havbiologi bl.a. indeholder udvalgte plotterfunktioner, kan bruges til at planlægge og målrette fiskeriet til gavn for både miljø og økonomi.
Projektet løber over tre og et halvt år og er støttet af GUDP (Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram) med 11,8 millioner kroner.