Fiskeristoppet i 2018 har kun lille betydning for den trængte ålebestand.

Af Michael Ingemann Pedersen og Gorm Rasmussen, DTU Aqua

Beregninger foretaget af DTU Aqua viser, at fiskeristoppet for erhvervsfiskeri på ål i marine områder, i perioden november 2018 til januar 2019, betyder meget lidt for den trængte ålebestand i forhold til fiskeri i ferskvand og efter glasål. De samlede fiskerier i fersk- og saltvand samt glasålsfiskeriet udgør tilsammen ca. halvdelen af dødeligheden på ålebestanden i opvækstområderne, mens den anden halvdel af dødeligheden skyldes menneskeskabte forhold i ferskvand som f.eks. forringelse af opvækstområder, opstemninger og vandkraftværker.

På EU’s ministerrådsmøde den 11. og 12. december 2017, blev det besluttet at indføre fiskeristop for det marine erhvervsfiskeri efter ål over 12 cm. Fiskeristoppet skal gælde i tre sammenhængende måneder mellem 1. september 2018 til 31. januar 2019. I Danmark betyder det et fiskeristop fra 1. november 2018 til 31. januar 2019. Fiskeriet i ferskvand samt lyst- og fritidsfiskeriet efter ål er ikke omfattet af fiskeristoppet.

Landinger
Det er ikke det nuværende marine erhvervsfiskeri, der er den væsentligste årsag til, at ålebestanden i dag har det svært. Kun nogle få procent af ålebestanden fanges i det marine kommercielle fiskeri. I Europa fanges der samlet ca. 800 tons, og tallet skønnes at blive reduceret til ca. 600 tons efter indførelsen af fiskeristoppet. Det betyder, at mængden af blankål, der overlever og søger mod gydepladserne i Sargassohavet, øges fra 10.000 tons til 10.200. Det svarer til en 2 % forøgelse af den samlede gydebiomasse.

Ferskvandslandinger i Europa er langt større end det marine fiskeri og udgør omkring 3.700 tons. Hvis alt fiskeri i fersk og saltvand af gule og blanke ål i hele Europa ophører, øges biomassen, der overlever og vandrer mod Sargassohavet, fra 10.000 tons til 13.700 tons, svarende til en stigning på 37 %.

De rekreative landinger i Europa er dårligt kendt, men et skøn viser, at det ligger mellem 7 og 32 % (215 og 1.440 tons) af de kommercielle landinger i ferskvand og saltvand, men der er sandsynligvis en undervurdering af de sande rekreative landinger i hele Europa. Men vi har ikke bedre tal.

De seneste år er der årligt landet ca. 60 tons glasål i glasålsfiskerierne Frankrig, England, Portugal, Spanien. Heraf blev omkring 12 tons (20 %) genudsat et sted i Europa, mens de resterende 48 tons blev anvendt til akvakultur eller konsum. Udsætninger af glasål vil sandsynligvis påvirke produktionen af blankål i lokalområder, med en tidsforsinkelse fra glas til blankål på 4-7 år i Sydeuropa og 5-25 år i Nordeuropa som følge af forskellige væksthastigheder mellem Sydeuropa og Nordeuropa. Skønsmæssigt vil de udsatte 12 tons glasål producere omkring 1.200 tons blankål og bidrage til både de kendte ålefangster samt gydebiomassen der vandrer til Sargassohavet. Hvis landinger fra glasålsfiskeriet, der ikke genudsættes, ophører, øges biomassen af blankål, der overlever og migrerer mod Sargassohavet, fra 10.000 tons til 14.800 tons, svarende til en stigning på 48 %.

Anden dødelighed
Den altovervejende dødelighedsfaktor er imidlertid ikke relateret til fiskeri. Menneskeskabte aktiviteter, som f.eks. spærringer og turbiner i vandløb og ødelæggelse af gode opvækstområder i ferskvand, spiller en endnu større rolle for tilbagegangen i ålebestanden. Forskerne regner med, at produktionen nedsættes med 9.940 tons Europa som følge af disse menneskeskabte forhold.

Årsager til ålens tilbagegang Ålebestanden har været i tilbagegang i de forløbne 30-50 år. Det viser optællinger af åleyngel (glasål), som vandrer fra havet op i de europæiske vandløb. I 2017 blev de nyankommne glasål beregnet til kun at udgøre 1 – 9 % af niveauet mellem 1960 – 1979. Se figur 1.

Man ved ikke præcis, hvorfor antallet af glasål, der ankommer til vores kyster, er faldet så drastisk i forhold til perioden 1960 – 1979, men det kan skyldes forskellige ting:

* Fiskeri på alle livsstadier (glasål, gule ål og blankål).

* Dræning og tørlægning af opvækstområder. I f.eks. Danmark udgør vådområderne i dag kun ca. 10 % af de oprindelige vådområder.

* Opstemninger i vandløb hvor manglende passagemuligheder forhindrer adgang til opvækstområder.

* Vandkraftturbiner og pumper som både forhindrer opvandring af glasål samt destruktion af nedvandrende blankål.

* Forurening med miljøfremmede stoffer som ophobes i ålens fedtvæv.

* Svømmeblæreparasitten Anguillicola.

* Rovdyr som f.eks. skarv.

* Ændringer i havstrømme i Atlanterhavet på grund af klimaforandringer. Det kan have betydning for ålelarvernes overlevelse i havet.

Forvaltning af ålebestanden
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som hvert år udsender rådgivning om bl.a. ålebestanden, har siden år 2000 gentagne gange – og senest i 2017 – udtalt, at bestandssituationen for ål er kritisk og anbefaler at den menneskeskabte dødelighed, som skyldes fiskeri, vandkraft, pumpestationer og forurening, bør reduceres til – eller holdes så tæt på – nul som muligt”.

I 2007 indførte EU en genopretningsplan for ålen med det formål både at stoppe nedgangen og at genoprette bestanden. Alle lande i EU har siden udarbejdet forvaltningsplaner for deres ålevande med det endelige mål, at 40 % af bestanden (forstået som den oprindelige bestand, inden den blev påvirket af mennesker) skal overleve og udvandre til havet og påbegynde vandringen mod Sargassohavet.

I EU’s åleforordning er der ikke sat en dato for, hvornår målet (altså at 40 % af bestanden skal overleve og udvandre til havet) skal være nået. Det vil tage mange år, væsentligst på grund af den lange generationstid for ål på 5-25 år, men også når man medregner det nye 3-måneders stop for marint erhvervsfiskeri efter ål. DTU Aqua har beregnet (figur 2), at forudsat alt fiskeri ophører, vil den danske forvaltningsplan være i mål omkring år 2080.

Ålens livscyklus
Den europæiske ål i Sargassohavet 6.000 km vestpå fra Europa. De små ålelarver driver med havstrømmen tilbage til Europa og Nordafrika, hvor nogle slår sig ned i de kystnære områder, mens andre som glasål vandrer op i vandløbene. Efter en opvækstperiode som gulål på 5 – 25 år forvandles ålene til blankål og vandrer ud mod havet for – sammen med de ål, der er opvokset i kystområderne – at foretage den lange og sikkert farefulde rejse tilbage til Sargassohavet, hvor de oprindelig kom fra.

Begreber og tal bag artiklen
Her kan du læse mere om begreber og tallene bag DTU Aquas vurdering af betydningen af EU’s 3-måneders stop for ålefiskeri i 2018.

Den oprindelige gydebiomasse af blankål i Europa kan skønsmæssigt sættes til 114.000 tons. Det tal fortæller, hvor mange ål der var i bestanden, før der var fiskeri efter ål i ferskvand og saltvand, og før mennesket byggede opstemninger, drænede vådområder og etablerede vandkraftværker, og uden menneskeskabte forureninger og fremmede parasitter.

Den nuværende potentielle gydebiomasse er på ca. 30.680 tons. I biomassen indgår ål, der kom til Europa som glasål fra 1990 til år 2000. Tallene stammer fra en periode, hvor glasålstilgangen var større end den er i dag (se figur 1). Den fremtidige potentielle gydebiomasse forventes at falde markant som følge af, at de tidligere større glasålsårgange forsvinder fra bestanden, men hvor stort faldet vil være, er usikkert. Alt dette skyldes ålens lange generationstid: når glasålstilgangen falder drastisk, som den har gjort de senest 10 år, vil gydebiomassen falde tilsvarende, men forskudt med 5 til 25 år.

Det samlede ålefiskeri i Europa før ålestoppet i fersk- og saltvand skønnes at udgøre ca. 4.500 tons. Heraf fiskes der årligt ca. 800 tons blankål i det kommercielle marine fiskeri i hele Europa. Det skønnes, at dette fiskeri vil falde fra 800 tons til ca. 600 tons i 2018 som følge af det nye fiskeristop. Gydebiomasse i 2018. Den nuværende potentiel gydebiomasse anslås til at være 30.680 tons. Den totale dødelighed er 20.480 tons og gydebiomassen er 10.200 tons. Biomassens skæbne i 2018 fordeler sig som i Tabel 1.

 

Tabel 1. Tab af potentiel gydebiomasse i Europas opvækstområder efter ålestop.

 

Tab af gydebiomasse (dødelighed) Tons Andel (%)
Erhverslandinger marin 600 3
Erhverslandinger ferskvand 3.700 18
Glasål landinger (ikke genudsat)* 4.800 23
Rekreativt fiskeri 1.440 7
Anden menneskelig dødelighed 9.940 49
Total dødelighed 20.480 100
Gydebiomasse der vandrer mod gydepladserne 10.200
Potentielle gydebiomasse uden dødelighed 30.680

* 1 kg glasål omregnes til 100 kg blankålbiomasse.

Figur 1: Gennemsnitligt indtræk af åleyngel (glasål) opdelt separat for Norsøen (North Sea index: Holland, Belgien, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge) og Atlanterhavet og Middelhavet (Elsewhere Europe index: England, Irland, Frankrig, Spanien, Portugal og Italien).

Figur 2: Modelberegning for udvikling i biomassen af blankål. Forudsat at fiskeriet ophører, vil biomassen i 2080 være 40 % af det oprindelige niveau og 100 % i 2095.

Kildeanvisning:

EC (2007). EC Regulation No. 1100/2007

ICES (2015). Report of the Joint EIFAAC/ICES/GFCM Working Group on Eels (WGEEL). ICES CM 2015/ACOM: 18.

ICES (2016). Report of the Working Group on Eels (WGEEL). ICES CM 2016/ACOM: 19.ICES (2017). ICES Advice on fishing opportunities, catch, and effort Ecoregions in the Northeast Atlantic Published 7. November 2017 ele.2737.nea.

Pedersen M.I. & Rasmussen G.H. (2013). Baggrundsmateriale for udarbejdelse af åleforvaltningsplan i Danmark. DTU Aqua-rapport; No. 271-2013) pp 24.

Pedersen M.I. & G. H. Rasmussen (2018). Fisheries regulation on European eel (Anguilla anguilla) for 2018; how big is the effect? Journal of Fisheries Research. s. 17-18.