Lunere vand udløser for tidlig sildegydning

Af Henrik Mosegaard, DTU Aqua

Tilstanden for den vestlige Østersøsild er ikke god. Faldende fiskeri har ikke øget bestanden – så hvad er der galt?

Rekrutteringen af sild i den vestlige Østersø er i dag kun en fjerdedel så stor som i 2000. I løbet af 1990’erne var rekrutteringen høj på trods af et fald i gydebiomassen – bl.a. på grund af stigende fiskeritryk.

Men siden 2000 er rekrutteringen faldet og faldet – uden at det har haft sammenhæng med variationer i gydebiomassen.

Vandtemperaturer har betydning for rekruttering

Meget tyder på, at der sker noget i naturen, som kan forklare den udvikling. I stedet for, at rekrutteringen kun afhænger af bestandsstørrelse, viser tysk forskning i gydeområdet ved Rügen, at stigende vintertemperaturer de seneste årtier udløser gydningen tidligere på året, hvilket giver dårligere overlevelse af larverne.

En hypotese kan være, at hvis larverne klækkes inden produktionen af plankton er kommet i gang, vil larveoverlevelsen forbi de kritiske 20 mm længde være dårlig.

Hvordan ser det ud andre steder?

Den vestlige østersøsild består af mange genetisk forskellige bestande. Den vigtigste gyder ved Rügen, mens andre gyder nordpå langs de danske, svenske og norske kyster. Ved hjælp af nye genetiske metoder kan vi undersøge, om de nordligere bestande fylder mere i det samlede billede. Det kan muligvis vise genopbygnings-potentialet for hele den vestlige Østersøsild.

Hvor sikker er bestandsvurderingen

Fiskerimulighederne for en bestand vurderes af ICES ud fra størrelsen på gydebestanden, fiskeritrykket og rekrutteringen af nye årgange. Årlige variationer i, hvilke aldersklasser fiskeriet hovedsageligt fanger, og hvordan togterne dækker den vandrende sildebestand, har stor betydning for usikkerheder i bestandsparametrene. Usikkerheden i bestandsvurderingen er ikke større end at vi bør tro på tendenserne.