Ny viden til kamp mod giftdræbende alger

Danskledet forskningsprojekt har identificeret nye giftstoffer hos de alger, der skaber problemer i danske farvande. Innovationsfonden har støttet projektet.

Giftige mikroskopiske alger har været et stigende problem ved både danske og internationale kyster gennem de seneste 30 år. Algerne udskiller giftstoffer i vandet, som ødelægger fiskenes gæller, så de dør af kvælning. Derudover har forskernes viden på området været yderst begrænset – indtil nu.

Et danskledet forskningsprojekt –HABFISH – har nemlig over de seneste fem år fokuseret på at udvikle værktøjer, der langt mere effektivt og præcist kan identificere algerne og deres gift og på at indsamle viden om, hvordan denne gift påvirker fiskene. Det skriver Innovationsfonden på sin hjemmeside.

– Disse fiskedræbende alger udgør en stor risiko, fordi de på få dage kan udrydde hele fiskepopulationer i et givent område, og det har selvfølgelig en miljømæssig betydning, lige som det har en erhvervsmæssig betydning, siger professor i biologi på Københavns Universitet Per Juel Hansen, der leder HABFISH-projektet.

Internationalt samarbejde

Projektet har kørt over de seneste fem år med Københavns Universitet som tovholder. Ud over Københavns Universitet har forskere fra DTU, universiteterne i Urbino i Italien og Aberdeen i Skotland, Alfred Wegener Instituttet i Tyskland og en række danske virksomheder deltaget aktivt i projektet, som blandt andet har modtaget støtte fra Innovationsfonden.

– Selve opstartsfasen handlede meget om at etablere et godt samarbejde med nogle dygtige naturstofkemikere fra DTU, som ellers primært forsker i svampe, men som heldigvis meget gerne ville være med her. Samarbejdet med dem har gjort, at vi har opnået fantastiske resultater, lyder det fra Per Juel Hansen.

Stort potentiale

Værktøjerne til identificering af algerne og deres gift, og hvordan giften påvirker fiskene kombineret med nye teknologier, som eksempelvis ”remote sensing” i forbindelse med satellitovervågning indeholder muligheder for stort vækstpotentiale. Særligt i fiskeopdrætsindustrien.

– Der er helt klart et stort udviklingspotentiale i at kunne kombinere den traditionelle tilgang, hvor man er nede og tage vandprøver, med det helt store overblik, hvor satellitovervågning kan være med til at påvise forekomster og spredning og dermed give et tidligt varsel, mener Peter Henriksen, algeforsker og leder af Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Peter Juel Jensen fremhæver desuden det internationale potentiale, hvor der de senere år især har vært problemer med giftige alger ved sydamerikanske kyster. I den forbindelse ser også erhvervslivet store muligheder for blandt andet at kunne forbedre vilkårene for at skabe vækst i fiskeopdrætsindustrien.

– Den viden, vi har opbygget, om hvordan fisk og fiskeyngel reagerer på giftige  alger og deres giftstoffer, gør, at vi er parate til at studere, om det er muligt for fiskene at etablere et immunforsvar mod algegiftene. På den helt lange bane er jeg sikker på, at vi kommer til at kunne udvikle værktøjer og metoder, der kan forebygge, opdage og bremse skadevirkningerne af giftige algeforekomster, mener Per Juel Hansen.

Fakta:
Opblomstring af giftige alger – de såkaldte HAB (Harmful Algal Bloom) – er et tilbagevendende fænomen i kystnære farvande, og disse kan resultere i massedød af såvel vilde fisk som fisk i hav- og landbaserede fiskeopdræt.
Formålet med HABFISH har været at udvikle værktøjer til et styrket moniteringsprogram målrettet de giftige alger, herunder effektive metoder til at identificere de enkelte algearter og deres toksiner.
Området har tidligere været stærkt underbelyst, men forskningen har åbenbaret store perspektiver
HABFISH projektet er finansieret af en bevilling på 17,2 millioner kroner fra Innovationsfonden ud af et samlet budget på 27,2 millioner kroner og sluttede i januar 2017.