Den sortmundede kutling udfordrer fiskeriet

Den sortmundede kutling er en irriterende bifangst for fiskere. Samtidig truer den nogle af de hjemmehørende fisk ved at spise dem eller deres føde. Forskere leder efter en positiv måde at udnytte kutlingen på.

Af Rikke Stokholm og Zacharias Spliid

For ti år siden tømte et skib fra Sortehavet sit ballastvand i Østersøen, nøjagtig som det plejede. Denne gang var der blot en blind passager med. Den sortmundede kutling. Herefter tog det fart, og den uventede gæst etablerede sig hurtigt.

I dag, ti år senere, er den en pestilens i mange danske farvande.

Hovedpine hos fiskerne
Den sortmundede kutling får ikke mange roser af fiskerne. Det skyldes blandt andet de mange ruser, som er fiskernes redskaber, der skal tømmes for kutlinge. Det er hårdt for både kroppen og tegnebogen.

“Fiskerne fanger rigtig mange sortmundede kutlinge i deres ruser. Det skaber mindre plads til den vigtigste fiskeart, ålen. Samtidig skal man bruge meget mere tid på at passe sine redskaber og tømme dem for sortmundede kutlinge,” siger Kim Kær Hansen, næstformand i Danmarks Fiskeriforening.

Registreringer af den sortmundede kutling fra Fiskeatlassets database i perioden 2008 til 2016. Kilde: Statusrapport vedr. udbredelsen af ikke-hjemmehørende fiskearter i danske farvande (2016) af Carl et al.

Indtil videre findes den invasive art kun i Danmarks sydøstlige farvande. Blandt andet i Kalvehave, hvor ålefisker John Petersen holder til. Det værste for ham er den ekstra fysiske belastning, den sortmundede kutling er skyld i.

“20-30 kilo kan der være i sådan en ruse. Og så er det jo tungt, når man skal rykke en 4-500 ruser på en dag,” siger John Petersen, ålefisker i Kalvehave.

I videoen kan du møde ålefiskeren John Petersen og høre ham fortælle mere om sit syn på kutlingen.

Konkurrence om ressourcer
Det er ikke kun ekstra fysisk arbejde, der er et minus for fiskerne. Den sortmundede kutling er ligesom andre invasive arter enormt god til at konkurrere om ressourcer, hvor den befinder sig.

Seniorforsker ved DTU Aqua, Jane Behrens, har fulgt fisken tæt siden dens ankomst til Danmark.

“Selvom den foretrækker rejer og muslinger, så spiser den næsten hvad som helst og kan derfor klare sig rigtig mange steder. Så de andre fisk, der også spiser rejer og muslinger, konkurrerer den også med. Rejefiskeriet er også gået meget tilbage i Smålandsfarvandet, hvor vi har mange sortmundede kutlinge,” siger Jane Behrens, seniorforsker, DTU Aqua.

For fiskerne betyder det, at der er et mindre antal hjemmehørende fisk at fange og i værste tilfælde færre arter.

“De konkurrerer med de hjemmehørende arter om mad, skjulesteder, redepladser osv. I nogle områder kan de simpelthen udkonkurrere dem. Derfor kan de reducere en anden arts antal eller i nogle tilfælde udrydde arten helt, fordi de spiser meget af deres føde,” siger Jane Behrens, seniorforsker, DTU Aqua.

Udnyttelse af den sortmundede kutling
Blandt fagfolk er der generel enighed om, at fisken ikke kan udryddes, men at man så vidt muligt skal holde bestanden nede. Et forslag, der går igen, er målrettet fiskeri. Men det er der en del komplikationer ved. Fiskerne har redskaberne til at fange fisken, men så snart den er hevet i land, går processen i stå.

For at kunne bruge fisken ordentligt mangler der fileteringsmaskiner, og det koster.
Produktionen af fisken kommer til at være alt for dyr i forhold til, hvad den kan sælges for. Og dertil kommer også, at der endnu ikke findes et marked for den. Men det er der bestemt mulighed for.

“Vi har undersøgt næringsværdien i fisken. Det er en fin hvid fisk, der minder om torsken. Relativt højt proteinindhold og lavt fedtindhold. Jeg har spist den både stegt og røget, og den smager ganske udmærket,” siger Jane Behrens, seniorforsker, DTU Aqua.

Før det ideelle løsningsforslag er fundet, har Kim Kær Hansen et bud på, hvordan man kan holde bestanden nede.

“Hvis man vil holde bestanden nede, så bliver man nødt til at hjælpe et eller andet sted i kæden fra den bliver fanget, til den kommer frem til fabrikken. Når fiskerne kun kan se en negativ bundlinje på at tage den med hjem, så tipper han den jo bare ud over siden igen. Der skal være et incitament for at tage den med hjem,” siger Kim Kær Hansen, næstformand, Danmarks Fiskeriforening.

John fremviser én af sine 800 ruser, som til hans frustration ofte er fyldt med sortmundede kutlinge. Foto: Rikke Stokholm.

Fiskeristyrelsen ser også støtte til målrettet fiskeri som en mulig løsning.

“Målrettet fiskeri kan være en løsning, men man skal sørge for, at omkostningerne er dækket. Fiskerne vil gerne fange den og gøre noget for at få den videre, men de vil jo ikke betale for at gå på arbejde,” siger Lennart Skrivergaard, overfiskerikontrollør i Fiskeristyrelsen.

Men hos Miljøstyrelsen, hvor pengene kan komme fra, ser de ikke økonomisk støtte til målrettet fiskeri som en løsning lige nu.

“Det kræver nogle konkrete overvejelser om, hvor mange midler der reelt skal afsættes, og hvad effekten vil være, hvis vi fisker en procentdel af bestanden op. Vi skal have nogle helt konkrete tal, før der kan træffes en sådan beslutning, og de tal har vi ikke på nuværende tidspunkt,” siger Josefine Møller, biolog, Miljøstyrelsen. 

De tal skal komme fra forskere. Lige nu har Miljøstyrelsen valgt at fokusere indsatsen mod den sortmundede kutling på løbende at overvåge arten.

“Vi følger den rådgivning og viden, som vi får fra forskerne. Den har hidtil været at holde fokus på at overvåge arten og så vidt muligt holde den uden for områder med høj naturmæssig værdi. Vi har ikke fokus på at kontrollere eller bekæmpe bestanden, idet det generelt vurderes ikke at være omkostningseffektivt at kontrollere eller bekæmpe marine invasive arter. Vi har derfor fokus på overvågning af arten og er i løbende dialog med forskere om artens udbredelse,” siger JosefineMøller, biolog, Miljøstyrelsen,

En ruse domineret af kutlinge i Kalvehave. Foto: John Petersen

50 fisk udstyret med chip
Overvågning af fisken er også en vigtig del af Jane Behrens forskning i den sortmundede kutling. Hun er lige nu en del af projektet ‘SORTMUND’, hvor forskere forsøger at blive klogere på, hvordan man udnytter den sortmundede kutling bedst muligt. I Karbæk på Sydsjælland har de mærket 50 sortmundede kutlinge med akustiske mærker.

“Akustiske mærker er små elektroniske mærker, man indopererer i fisken. De udsender et signal, som bliver opfanget af lyttebøjer, som er placeret strategiske steder i vandet, og så kan man se, hvordan fisken bevæger sig. Det har vi gjort for at prøve at finde ud af, om der er nogle tider på året, hvor fisken er mere aktiv, da de så er nemmere at fange med de passive redskaber, som fiskerne bruger,” siger Jane Behrens, seniorforsker, DTU Aqua.