En torsk med elektronisk mærke har givet værdifuld viden om mulige vandringsmønstre

Af Karin Hüssy, Hans Jakob Olesen, DTU Aqua

Et elektronisk mærke fra en torsk, der blev fanget ud for Rügens kyst i november 2017, har vist forskere fra DTU Aqua torskens adfærd og svømmerute i detaljer, siden den blev mærket ni måneder tidligere. Torsken havde eksempelvis en døgnrytme, hvor den holdt sig på dybere vand om dagen og svømmede højere op i vandsøjlen om natten. Desuden viser data, at den blev i samme område i den vestlige Østersø i månedsvis. I slutningen af juni svømmede den i løbet af få dage til Bornholmerdybet og blev der i fire måneder – formentlig for at gyde – før den vendte tilbage mod vest, hvor den blev fanget.

Siden 2016 har DTU Aqua sammen med institutter fra Sverige, Polen og Tyskland mærket torsk i Østersøen (ICES SD 24, 25 og 26) i TABACOD projektet. Formålet med projektet er at få detaljeret indsigt i den enkelte fisks vækst og adfærd såsom vandringsmønstre, og hvilke miljøforhold de foretrækker for at forbedre bestandsvurderingen.

Flere end 17.000 torsk er blevet forsynet med et orange plastikmærke med et unikt nummer. Derudover er 900 torsk blevet forsynet med et 2-4 cm stort elektronisk mærke, et såkaldt DST – DataStorage Tag. DST’erne samler løbende data om, hvilken dybde torsken har svømmet i, samt hvad vandtemperaturen har været. De elektroniske mærker bliver placeret i torskens bughule, samtidig med at torsken får to af de udvendige, orange mærker. Dybde og temperatur bliver registreret en gang i minuttet, og batterierne har en levetid på 3 år.

Det vil give unik viden om torskenes adfærd og bidrage til forståelse af, hvordan temperatur påvirker torskens vækst i naturen. Temperatur er sammen med føden nemlig den faktor, der påvirker fiskenes vækst allermest. Eftersom vandtemperaturen i Østersøen er steget over de seneste år, er det ikke utænkeligt at det har påvirket torskenes vækst.

Hvad viser data så?

I november 2017 blev en af ”guldfiskene”, der var forsynet med et elektronisk mærke, fanget uden for Rügens kyst. De opsamlede data viste en noget uventet adfærd! Torsken var blevet mærket og genudsat i Arkona Bassinet på en dybde af 45 meter i februar 2017 og havde dermed været ude i hele ni måneder – rekorden på nuværende tidspunkt.

Efter genudsætningen forblev torsken tilsyneladende i samme område i fire måneder, hvor den hver nat svømmede op i lavere vanddybde, men vendte tilbage til bunden hver dag. I maj måned begyndte torsken at svømme ind på lavere og varmere vand på vej op over Rønnebanke. Her blev den i ca. 1 ½ måned, hvor den fortsatte med sine døgnvandringer mellem bund og lavere vanddybde.

Fra Rønnebanke svømmede den i slutningen af juni 2017, på kun få dage, ned til en dybde af 60 til 75 meter. Kombinationen af vanddybde og temperatur – seks grader celsius – viser entydigt, at den kun kan have befundet sig i Bornholmerdybet. Her blev den fra slutningen af juni til midt i oktober.

Eftersom den østlige østersøtorsk gyder i løbet af sommeren i netop det område, er det derfor nærliggende at antage, at formålet med denne torsk vandring var at nå frem til gydeområdet.

Mod slutningen af oktober bevægede torsken sig så mod lavere vanddybder igen – og tilbage til Arkona Bassinet, hvor den blev fanget den 13. november 2017. Også denne vandring tog kun nogle få dage.

Ved mærkningen den 1. februar 2017 målte torsken 43.5 cm og vejede 829 gram,

og da den efter godt 9 måneder blev genfanget blev den målt til 45.5cm og en renset vægt på 597.7 gram. Den gennemsnitlige vækstrate var dermed to millimeter per måned.

Genetiske undersøgelser vil senere afsløre, om torsken genetisk tilhørte den østlige eller vestlige bestand.

Vi vil gerne have flere data!

Hvis torsken ikke havde været mærket med et elektronisk mærke ville man ikke have gættet på at den, selvom den blev mærket og genfanget i den vestlige Østersø, i mellemtiden havde været i den østlige Østersø for at gyde. Så data fra bare denne ene fisk har givet os ny viden om, hvor komplekse deres vandringsmønstre kan være. Blot denne ene torsk har vist hvor værdifulde data fra de mærkede torsk er! Jo flere af de mærkede torsk forskerne får tilbage, des bedre bliver datagrundlaget for bestandsvurderingen.

Så fanger du en mærket torsk, tag kontakt til DTU Aqua!