Vi skal blive bedre til at udnytte havets ressourcer

Professor Charlotte Jacobsen arbejder blandt andet med bedre udnyttelse af havets ressourcer. Foto: DTU Fødevareinstituttet

Havets ressourcer er talrige, men skal udnyttes bedre i fremtiden for at brødføde en voksende befolkning

 Af Claus Kirkegaard

 Fremtiden byder på langt flere mennesker på verdensplan. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, forventer, at vi vil være mere end ni milliarder mennesker i 2050, hvilket vil øge trykket på produktion af fødevarer. Derfor skal vi være endnu bedre til at udnytte ressourcerne i havet, blandt andet fisk, tang og mikroalger, hvis vi skal producere nok næringsrige fødevarer i fremtiden.

Hos DTU Fødevareinstituttet forsker de blandt andet i, hvordan man bruger fiskeindustriens sidestrømme til at producere fiskeolie og protein, samt hvordan tang og mikroalger kan bruges til at producere proteiner, omega-3 fedtsyrer, antioxidanter og pigmenter til fødevare- og foderindustrien.

Udnytte alle ressourcer

Charlotte Jacobsen, professor hos DTU Fødevareinstituttet, fortæller, at vi skal være bedre til at udnytte alle råvarer, hvis vi skal kunne brødføde den voksende verdensbefolkning.

– Vi har så valgt at fokusere på de marine råvarer. Her er der flere indgangsvinkler. Én er at udnytte mere af råvaren, end vi gør i dag og lade være med at smide så meget af den ud. Udnytte sidestrømme fra fiskeindustrien. Vi har for eksempel gang i et projekt om bedre udnyttelse af torsk. Kan vi få mere ud af skroget som ingredienser til fødevareindustrien, lyder det fra Charlotte Jacobsen, som også kan berette om et projekt med en virksomhed, der udnytter hoved, hale, skrog og indvolde fra fisk til at producere fiskeprotein og fiskeolie til human konsum.

– Og så handler det også om at udbrede forskning og viden på området, så det ikke kun kommer Danmark til gavn, men også andre, der måtte have lyst til at udnytte det, siger hun.

Torskelever

Et andet projekt, som DTU Fødevareinstituttet er med i, kigger på, om og hvordan man bedre udnytter lever fra torskefisk.

– Her er der tre fiskere fra Hanstholm med i projektet, hvor vi kigger på, om vi kan udnytte leveren fra torsk og torskelignende arter. Mit indtryk er, at i dag så smider de dem ud, når de renser fisken. Fiskerne samler nogle leverprøver sammen til os hen over året, som vi så analyserer og ser, hvor meget olie de indeholder, og om man kan bruge den lever til at producere fiskeolie, siger Charlotte Jacobsen og påpeger, at der kan laves en glimrende fiskeolie til human konsum ud af torskelever, hvis den vel og mærke bliver behandlet korrekt fra fisken hives op af vandet, og til den ender hos producenten.

– Der er allerede en fabrik i Norge, som forarbejder leveren inden for 24 timer, efter fisken er blevet fanget. Og det giver en meget fin fiskeolie. Så det kan vi også gøre i Danmark, siger hun.

Hvis det på et tidspunkt skal sættes i produktion herhjemme, kræver det en stabil leverance fra fiskerne, som så på den anden side kan se frem til en øget indtjening på deres fisk.

– Vi har dog ikke fået helt så mange prøver, som vi havde håbet på, for fiskerne har haft enormt travlt. Men vi afslutter projektet her til sommer, og til den tid skulle vi have et rimeligt antal prøver, hvor vi kan sige noget om kvaliteten, og hvor meget Omega3, der er i leveren afhængig af art, sæsonvariation, og hvor fisken er fanget, siger Charlotte Jacobsen.

Økonomisk incitament

Hvis der skal flere fiskere med i en fremtidig leverance af torskelever, er Charlotte Jacobsen overbevist om, at der skal nogle tørre tal på bordet

– Jeg har på fornemmelsen, at fiskerne skal kunne se, hvad de får ud af det rent økonomisk, før de indvilger i at gå med. Så jeg håber, at det her projekt kan være med til at vise, at der er noget økonomi i det for fiskerne fremadrettet, siger hun og mener, at der er en tankegang, der skal ændres hele raden rundt, før råvaren kan udnyttes bedre og dermed give fiskerne bedre indtjening.

– Det er ærgerligt at smide noget over bord, for vi får brug for alle de råvarer, vi har. Og der kan jo også blive en god forretning ud af det for fiskerne. Jeg tror, det er hele tankegangen hos fiskerne og fabrikkerne, som skal ændres. Man gør alt muligt for at få den bedste fiskefilet. Hvorfor ikke bruge de samme kræfter på at kigge på, hvad der tilbage, når vi har taget fileten ud og få oparbejdet det til noget, som kan blive til human føde på den ene eller anden måde, siger Charlotte Jacobsen.

Samarbejde

Der vil være naturligt nok være logistiske udfordringer, hvis fiskerne fremadrettet skal øge indtjeningen ved at udnytte fisken bedre.

– Det nytter nok ikke noget, hvis hver enkelt fiskerihavn laver et anlæg til at udvinde fiskeprotein og fiskeolie. Så der skal være nogle, der går sammen om de her anlæg, og får lavet et logistisk system med indsamling af råvarer. Ellers kan det formodentlig ikke blive rentabelt, siger Charlotte Jacobsen.

Hvis de eksisterende fiskeolie- og fiskemelsfabrikker skal være med til at producere fiskeolie til human konsum, så kræver det en separat fabrik, da det med den nuværende lovgivning ellers ikke kan lade sig gøre.

– Enten skal de eksisterende fabrikker bygge nye, separate anlæg, eller der skal være nogle, som bygger nye produktionsfaciliteter. Og det tror jeg også, der er interesse for. Det er der nogle, der kigger på, har jeg forstået, siger Charlotte Jacobsen.